Guide: Kom i gang med Jyllands-Posten podcast

Jyllands-Posten Podcast er eksklusive lydmagasiner af høj kvalitet. Du kan lytte til dem direkte fra Jyllands-Posten.dk, i Jyllands-Postens nyheds-app eller fra en podcast-app på din mobiltelefon eller tablet. Fra en podcast-app kan du abonnere på podcastserier og få atuomatisk besked, når vi lægger nye episoder ud.

Endnu ingen erfaring med podcast-apps? Frygt ej, det er slet ikke så vanskeligt. Følg nedenstående guide og kom hurtig i gang.

Sådan abonnerer du på en podcast:
På iPhone/iPad
  1. Åbn Apples indbyggede podcast-app og søg på pocast-seriens titel.
  2. "Abonner" på podcastserien og få automatisk besked om nye episoder.
  3. Tryk på en episode i listen og gå i gang med at lytte.
På Android
  1. Åbn Google Play og hent Podbean-appen
  2. Åbn Podbean-appen og søg på podcast-seriens titel. Tryk "Follow" for at få besked om nye episoder.
  3. Tryk på en episode i listen og gå i gang med at lytte.
FAQ
Hvad er en podcast?
En podcast er et digitalt format til udgivelse af lyd- eller videofiler på internettet. Der er ofte tale om en en serie af produktioner, som udgives med fast frekvens. Man kan enten streame en podcast direkte fra nettet eller downloade den til offline-brug.
Hvor kan jeg lytte til podcasts?
Du kan lytte til vores podcasts på tre måder:
  • På jyllands-posten.dk kan du afspille podcasts direkte fra en artikel eller podcast-sektion
  • Fra JP Nyheder-appen, hvor du kan finde "Podcast" i hovedmenuen. Læs mere her
  • Fra en podcast-app på din mobil eller tablet, hvor du kan abonnere på en specifik podcastserie og få automatisk besked om nye episoder.
Koster det noget?
Nej. Der er fri adgang til alle Jyllands-Postens podcasts, uanset om du lytter med fra jyllands-posten.dk, fra JP Nyheder-appen eller fra en podcast-app.
Hvordan får jeg besked om nye podcast-episoder?
Hvis du abonnerer på en podcastserie i en podcast-app på din mobil eller tablet, får du automatisk besked i appen, når vi udgiver en ny episode i serien. Husk at slå notifikationer til i podcast-appen.
Hvad skal jeg gøre, hvis min app ikke virker?
Undersøg om appen skal opdateres. Hvis dette ikke hjælper, kan du kontakte vores kundecenter på kundeservice@jp.dk

Jyllands-Posten podcast

Lyt med i den ugentlige podcast, hvor journalist Cecilie Frøkjær taler med nogle af Danmarks dygtigste, bogaktuelle forfattere om alt det, der ligger over, under og mellem linjerne i deres forfatterskaber.

Første episode

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her