<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Lige meget hvem du er, så velkommen her

De økonomiske og politiske eliter løber storm mod alle grænser og normer, og det er, som hvis man for 30 år siden havde sat popgruppen Gnags til at bestemme over verdenspolitikken.

Jeg har været på ferie, og tak for det.

På min ferie traf jeg en yngre mand, som gik rundt i gule klip-klapper, stramme jeans, t-shirt og med en lille, dum hat på sned. På t-shirten stod der på engelsk: Take What You Need, altså: Tag, hvad du har brug for!

Jeg læste budskabet som en opfordring til tyveknægte à al de fem unge somaliere, der i går aftes kaprede en bil i et lyskryds ved Zoologisk Have i København og tvang føreren til at køre dem til sin bopæl, som de tømte for værdier. Stjæl, hvad du behøver!

Manden med t-shirten så rigtignok ikke ud til at mangle noget, velnæret, for ikke at sige fedladen, tatoveret fra tå til isse, ring i næsen, piercinger her og der, mobil i den ene hånd, en kop mælkekaffe i den anden. Men alligevel.

Der forelå tre muligheder. Enten var han venligboer. Eller også var han ironiker. Alternativt forstod han slet ikke betydningen af t-shirtens budskab: Du har ret til at stjæle, og jeg vil ikke forhindre dig i det. Hvis du er okay, så er jeg okay. Peace, Love & Harmony.

Når jeg nævner denne mand og denne t-shirt, er det, fordi begge dele er en rammende metafor for vor tid. Vi forstår slet ikke, at vi er under angreb, vi laller bare videre med al vor glitrende teknologi uden at anerkende vore islamiske fjender som fjender. Vi er blevet en flok feminiserede bløddyr, der ikke forstår at forsvare kvinder og børn fra snigende islamisering sydfra, sharia, lovreligiøsitet, kvinders tildækning, voldtægter og gruppeoverfald – og i sidste ende jihad.

Vi er blevet til lam, ofre, får, hipsterdrenge og mandslinger i forhold til islams raske svende i asyllejrene, skolerne, fængslerne, banderne, imamerne og den intellektuelle religiøst-retlige elite.

Vi er i sandhed blevet til, hvad min gamle dansklærer på Henriette Hørlücks Skole i Odense udbrød om vi opkomlinge i 8.a for længe, længe siden: kulturløse padder!

Min dansklærer havde ret, havde han, men vi var kun børn indeni, og vi lyttede til tidens musik, sådan var det jo, herunder den århusianske popgruppe Gnags, hvis Danmarkssang fra 1986 svælger i den klæbrige og bekendende humanisme, som har stået så stærkt og skabt så megen ravage:

»Lige meget hvem du er/ Lige meget hvor du er/ Så velkommen her«.

Det var de åbne armes kirke, det var Peter A.G. Nielsen, Lis Sørensen, det var Thomas Helmig, det var alle de rigtige i læderbukser, og ideologien lever endnu, parat til at frelse alverden parret med ”åbenhed” samt en tilbedelse af mangfoldighed, selv om den betyder ensretning, segregering og social kontrol over det smukke køn.

Når folk bevæbner og forsvarer sig privat, fordi myndigheder og politi ikke kan yde den elementære sikkerhed, vil der stadig stå regnbueklædte venligboere i Kruså og Rødby og vifte med al deres landsskadelige selvgodhed, og de vil have mange følgere i politik, medier og kulturliv.

Af samme grund er det nødvendigt at dyrke den kulturelle introspektion og sætte spotlys på, hvem vi er blevet til. I dagens udsendelse af Je Suis Jalving på Radio24syv var den norske udenrigspolitiske forsker Asle Toje inde på, at de liberale partier i Vesteuropa har sejret ad helvede til, og at den liberale hegemoni er kommet under pres i et Europa, der ikke har oplevet økonomisk vækst siden år 2000.

De liberale står på bar bund, de ser kun individuelle mennesker og rettigheder og forstår ikke kulturers og religioners betydning i dagens verden. De ser verden gennem et mikroskop og har ikke blik for det større perspektiv, herunder demografiske forskydninger.

Toje henviser i radioudsendelsen til den tyrkisk-amerikanske forsker Dani Rodrik, som for snart 10 år siden opstillede et uundgåeligt trilemma i verdensøkonomien. Tre goder konkurrerer om vores politiske gunst. Globaliseringen, som bringer os ny og billig teknologi. Demokratiet, altså det lokale demokrati, som vi er vokset op med. Og nationalstaten, som vi faktisk holder mere af, end vi plejer at skilte med.

Rodrik påpeger, at vi ikke kan få alle tre goder samtidig. Vi må vælge eller dosere goderne bedre, eftersom globaliseringen og dens økonomiske integration mellem stater, regioner og verdensdele med stadig større hast vil udhule enten det lokale demokrati eller nationalstatens legitimitet.

Næsten ti år er gået, men vi overser fortsat dette centrale trilemma; de økonomiske og politiske eliter i Davos, EU, Frankfurt, Paris og Berlin mere end alle andre tilsammen. De løber storm mod alle grænser og normer, ydre som indre, og det er, som hvis man for 30 år siden havde sat popgruppen Gnags til at bestemme over verdenspolitikken. Det er fandme uhyggeligt. Hvis der er noget, vi trænger til, er det et større og stærkere folkeligt opgør med de ansvarlige ledere og deres halehæng af intellektuelle, mediedarlings og popmusikanter.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Mikael Jalving (f.1968), historiker, podcaster og forfatter til flere bøger, senest Forsvar for almindeligheden (2021).
Seneste blogs
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
28.11.21, 09:45
Mennesket er mere og andet end sin seksualitet, men denne erkendelse kniber det med i en seksualiseret tid. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
27.11.21, 11:40
Hvis danske skolebørn bar masker, ville smittetallet falde i Danmark Læs mere