*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her

De halve løsninger

Taarnet 18.12.2012 kl. 03:00

»Politik er den evige brug af halve løsninger på katastrofer, som var til at forudse og kunne være undgået«.

Demokratisk politik er de halve løsningers profession.

Det kunne sagtens være, men er ikke en kommentar til den europæiske finanskrise. Heller ikke til det særligt danske dødvande midt i vadestedet. Det er slet ikke en kommentar til vores tid, men et citat fra Stephen Spenders ”European Witness”, som han udgav i 1946 efter at have rejst rundt i det ødelagte Tyskland året før i undergangens år, 1945.

 

»I vor tid«, skriver han, »træffes aldrig de nødvendige foranstaltninger for at tage sig af en katastrofe, som kunne være undgået, fordi den selvopofrelse, den uegennyttighed, den samarbejdsvilje og den realisme, der er nødvendig for at møde farer, der nærmer sig, aldrig opnås, før nationerne er komplet oversvømmet af dem«.

Spender lamenterer over politikeres hjælpeløshed og handlingslammelse, ikke blot mellemkrigstidens Folkeforbund og Chamberlain og München, men også de allieredes vanskeligheder med at vinde freden i 1945.

Her ved overgangen til et nyt, endnu jomfrueligt år, må det konstateres, at det ikke kun var i Spenders år, det forholdt sig sådan. Den gode historie er, at sådan er det med politik. Det er sådan set også den dårlige. Demokratisk politik er de halve løsningers profession.

Mærkeligt, hvor ofte alle ser flodbølgen komme langvejsfra og i slowmotion, og alligevel forbliver fastnaglet til gulvet. Sådan er det med Europa i dag – Grækenland, Spanien og så videre. Og EU’s topledelse, der fro tager på juleferie, uden at have de næste mange års budgetter på plads.

Signalet er rådvildhed og opgivelse. Noget af det, der virkelig ængster, er politikeres egen manglende tro på, at noget hjælper. At alt er forårsaget af konjunkturer og koincidenser uden for rækkevidde.

I Niall Fergusons fremragende globale diagnose i Jyllands-Postens tillæg fra i lørdags, om året, vi er på vej ind i, hvor vi hertillands kan fejre 200-året for Statsbankerotten – understreger han den vestlige kulturs dybe fascination af vendepunktet.

Vendepunktet – det punkt, hvor man indser faren, og skeen bliver taget i en noget anden hånd. Hvornår når vi det?

Mens USA ser ud til at være på vej frem igen, levner Ferguson ikke Europa mange muligheder for et positivt vendepunkt. ”Systemet” er slidt op. Det sker, skriver han, når der kommer for meget fokus på politisk gevinst, og samfundets dyder bliver ofre for menneskelig svaghed.

Det afspejles fremragende i den danske velfærdspolitik. Der findes nok ikke den danske politiker, der ikke indser, at uden drastiske indgreb i velfærdsstatens udgiftsside falder vi i løbet af de næste år i en meget dyb afgrund, hvorfra det for de kommende generationer vil være umuligt at komme op. Men alligevel – når det kommer til konkrete indgreb, så vinder offerpolitikken hver gang. Det er ikke uden alvorlige politiske skrammer, når politikere piller ved hævdvundne velfærdsprivilegier.

Derfor ender det hver gang med de halve løsningers politik.

Vore politikere er demoraliserede. Helt symbolsk har vi en statsminister, som henter sine stjernestunder langt væk hjemmefra, i Bruxelles, hvor hun blender perfekt ind med de andre rådvilde statsledere. Vi ser hende stige storsmilende ud af limousiner i stadigt nye, farverige kostumer, et godt stykke fra det grå, nedbøjede fysiognomi, hun præsterer, når hun er her i landet.

»Verdens befolkninger i dag ved ikke, hvad de skal forvente at blive kastet ud i - en ny verdensorden eller et nyt kaos«.

Det er Spender igen fra sit vendepunkt i 1946. Desværre kan begge alternativer synes tvivlsomme for europæeren af i dag.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Seneste Taarnet

Kommentar: Dumheden reproducerer automatisk sig selv

Noget tyder på, at dumheden er immanent den samfundsmæssige udvikling. Det handler ikke om lavere intelligenskvotienter, men om manglende selvindsigt og dermed manglende ydmyghed.

Kommentar: Tiderne er ikke til studenteroprør – tidens unge har travlt på Facebook

Måske det denne gang er lærernes tur til at tage ansvar og effektivt modarbejde den managerrevolution, som for tiden grasserer på universiteterne.

Henrik Jensen: Ridefogedmentaliteten har sejret på universiteterne

Det er en smertelig erindring, at hvad der historisk åbnede døren for de iskolde, teknokratiske hænder, var studenteroprøret i 1968 – en gigantisk fejltagelse.

Kommentar: En farlig teknologisk lykkerus med iPad i klasseværelset

Måske giver iPads i klassen roligere børn. Til gengæld er de næppe blevet mere opmærksomme.

De falske fædre får for let spil

De ”vrede unge mænd” et af de ubehagelige perspektiver for det 21. århundrede, men der er altid et personligt valg uanset enhver sociologisk analyse.

Mest Læste
  1. 1
    Mayweather-gåden er stadig uløst
    Floyd Mayweather ville intet risikere mod Manny Pacquiao og kunne have foldet sig mere ud på vej til sin ...
  1. 2
    Verdenspremiere: Se billederne fra Kim Kardashians selfie-bog
    Hendes selfies har indbragt hende 31 mio. følgere på instagram og en plads som en af verdens 100 mest ...
  1. 3
    Gigantisk underskud af boliger i Storbritannien sætter de svage til vægs
    Den kroniske boligmangel er et varmt politisk emne i det britiske parlamentsvalg.
  1. 4
    København som knudepunkt er under pres
    Uden status som hub kan lufthavnen i Kastrup miste masser af passagerer og lange ruter. Forbilledet for vækst er ...
  1. 5
    I denne republik drømmer man om at blive det næste Krim
    En republik i Kaukasus har de seneste mange år været gidsel i et storpolitisk spil. Begivenhederne i Ukraine har ...

Premium Tophistorier

København som knudepunkt er under pres

Uden status som hub kan lufthavnen i Kastrup miste masser af passagerer og lange ruter. Forbilledet for vækst er Holland, hvor Schiphol er vokset markant i mange år.

Regeringens krav om 10 timers arbejde vil omfatte 246 flygtninge

Kravet om minimum 10 timers arbejde om ugen gælder kun de såkaldt jobparate, der er stærkt i undertal.

Danske Bank lancerer banklån med fast rente

Danskernes stigende efterspørgsel efter økonomisk sikkerhed får Danske Bank til at lancere banklån med fast rente.

Kolofon

Ansv. Chefredaktør

Jørn Mikkelsen

Digital Mediedirektør

Jens Nicolaisen

Premiumredaktør

Viggo Lepoutre Ravn

Netannoncer

Eric Philippe Jonsen

Følg JP
Adresser

Jyllands-Posten

Grøndalsvej 3

8260 Viby J

Danmark

Tlf.: 87 38 38 38

Fax.: 87 38 31 99

Jyllands-Posten

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Danmark

Tlf.: 87 38 38 38

Send Pressemeddelelse

Servicer
Premium nyhedsbreve
Et prioriteret udvalg af redaktionelt indhold med fokus på baggrund og perspektiv.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her