*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her

De halve løsninger

Taarnet 18.12.2012 kl. 03:00

»Politik er den evige brug af halve løsninger på katastrofer, som var til at forudse og kunne være undgået«.

Demokratisk politik er de halve løsningers profession.

Det kunne sagtens være, men er ikke en kommentar til den europæiske finanskrise. Heller ikke til det særligt danske dødvande midt i vadestedet. Det er slet ikke en kommentar til vores tid, men et citat fra Stephen Spenders ”European Witness”, som han udgav i 1946 efter at have rejst rundt i det ødelagte Tyskland året før i undergangens år, 1945.

 

»I vor tid«, skriver han, »træffes aldrig de nødvendige foranstaltninger for at tage sig af en katastrofe, som kunne være undgået, fordi den selvopofrelse, den uegennyttighed, den samarbejdsvilje og den realisme, der er nødvendig for at møde farer, der nærmer sig, aldrig opnås, før nationerne er komplet oversvømmet af dem«.

Spender lamenterer over politikeres hjælpeløshed og handlingslammelse, ikke blot mellemkrigstidens Folkeforbund og Chamberlain og München, men også de allieredes vanskeligheder med at vinde freden i 1945.

Her ved overgangen til et nyt, endnu jomfrueligt år, må det konstateres, at det ikke kun var i Spenders år, det forholdt sig sådan. Den gode historie er, at sådan er det med politik. Det er sådan set også den dårlige. Demokratisk politik er de halve løsningers profession.

Mærkeligt, hvor ofte alle ser flodbølgen komme langvejsfra og i slowmotion, og alligevel forbliver fastnaglet til gulvet. Sådan er det med Europa i dag – Grækenland, Spanien og så videre. Og EU’s topledelse, der fro tager på juleferie, uden at have de næste mange års budgetter på plads.

Signalet er rådvildhed og opgivelse. Noget af det, der virkelig ængster, er politikeres egen manglende tro på, at noget hjælper. At alt er forårsaget af konjunkturer og koincidenser uden for rækkevidde.

I Niall Fergusons fremragende globale diagnose i Jyllands-Postens tillæg fra i lørdags, om året, vi er på vej ind i, hvor vi hertillands kan fejre 200-året for Statsbankerotten – understreger han den vestlige kulturs dybe fascination af vendepunktet.

Vendepunktet – det punkt, hvor man indser faren, og skeen bliver taget i en noget anden hånd. Hvornår når vi det?

Mens USA ser ud til at være på vej frem igen, levner Ferguson ikke Europa mange muligheder for et positivt vendepunkt. ”Systemet” er slidt op. Det sker, skriver han, når der kommer for meget fokus på politisk gevinst, og samfundets dyder bliver ofre for menneskelig svaghed.

Det afspejles fremragende i den danske velfærdspolitik. Der findes nok ikke den danske politiker, der ikke indser, at uden drastiske indgreb i velfærdsstatens udgiftsside falder vi i løbet af de næste år i en meget dyb afgrund, hvorfra det for de kommende generationer vil være umuligt at komme op. Men alligevel – når det kommer til konkrete indgreb, så vinder offerpolitikken hver gang. Det er ikke uden alvorlige politiske skrammer, når politikere piller ved hævdvundne velfærdsprivilegier.

Derfor ender det hver gang med de halve løsningers politik.

Vore politikere er demoraliserede. Helt symbolsk har vi en statsminister, som henter sine stjernestunder langt væk hjemmefra, i Bruxelles, hvor hun blender perfekt ind med de andre rådvilde statsledere. Vi ser hende stige storsmilende ud af limousiner i stadigt nye, farverige kostumer, et godt stykke fra det grå, nedbøjede fysiognomi, hun præsterer, når hun er her i landet.

»Verdens befolkninger i dag ved ikke, hvad de skal forvente at blive kastet ud i - en ny verdensorden eller et nyt kaos«.

Det er Spender igen fra sit vendepunkt i 1946. Desværre kan begge alternativer synes tvivlsomme for europæeren af i dag.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Seneste Taarnet

Vejvrede – endnu et ret lamt dansk ord

Folk kommer op i det røde felt, hvor adrenalinet sprøjter ud som benzinen af en defekt benzinslange.

Kommentar: Det er meningsmålingsdemokratiet, der huserer

Unge førstegangsvælgere reagerer på valgdebatten med lige dele undren og afsky, mener Henrik Jensen.

Kommentar: Thorning bruger alle skolegårdens tricks

Lars Løkke skulle være gået af, da han havde chancen - nu har han ingen.

Kommentar: Det er blevet in at gå. Men drop al den higen og søgen. Bare stå

Man skal bare stå og glo. Det er der en lang dansk tradition for, helt tilbage til landsbysamfundet.

Kommentar: Tvivlsomt om Pape kan føre K ud af midtersumpen

Søren Pape Poulsens aktuelle forsøg på at rykke De Konservative fri af midtersumpen i dansk politik er påkrævet og forståeligt, men udover at være en smule skingert er det nok også for overfladisk og for sent.

Mest Læste
  1. 1
    »Det har været en leg for mig. Det er der nogen, der ikke kan forstå. De tror, jeg er blank«
    Der var engang en dum blondine. Eller sådan var hun kendt i medierne. 10 år senere har Mascha Vang flere læsere ...
  1. 2
    Arabiens rigeste mand forærer hele sin rekordformue til velgørenhed
    Der er tale om en af de største donationer i historien. Formuen beløber sig i dag ifølge Forbes til 22 mia. dollars.
  1. 3
    Europas mest uberegnelige leder
    I dag afgør grækerne ikke blot landets og eurozonens fremtid. De afgør også premierminister Alexis Tsipras ...

Premium Tophistorier

Europas mest uberegnelige leder

I dag afgør grækerne ikke blot landets og eurozonens fremtid. De afgør også premierminister Alexis Tsipras politiske skæbne. Han har nægtet at følge de normale regler og skubbet landet helt ud til den økonomiske afgrund, men grækerne elsker ham stadig.

JP’s musikredaktør: Fem stjerner til årets Roskilde Festival

Der var masser af store koncertoplevelser på Roskilde Festival, og publikum gjorde det fantastisk.

Wozniackis ketsjer ville klappe, hvis den kunne

Med en opvisning i iskold tro på egne evner slog Caroline Wozniacki sig overraskende let videre til fjerde runde af Wimbledon.

Numsen mistede hovedrollen

Sexbombe og speed-rapper Nicki Minaj holdt lidt igen med det lumre og lod festen få friløb.

Kolofon

Ansv. Chefredaktør

Jørn Mikkelsen

Digital Mediedirektør

Jens Nicolaisen

Premiumredaktør

Viggo Lepoutre Ravn

Netannoncer

Eric Philippe Jonsen

Følg JP
Adresser

Jyllands-Posten

Grøndalsvej 3

8260 Viby J

Danmark

Tlf.: 87 38 38 38

Fax.: 87 38 31 99

Jyllands-Posten

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Danmark

Tlf.: 87 38 38 38

Send Pressemeddelelse

Servicer
Premium nyhedsbreve
Et prioriteret udvalg af redaktionelt indhold med fokus på baggrund og perspektiv.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her