*

De andres liv

Sportspanelet 14.12.2012 kl. 03:00

Jeg mener, at der findes to slags mennesker her i verden: De, der har knækket koden til sport, og de, der ikke har.

Kender De den slags mennesker, der går rundt og siger, at der findes to slags mennesker i verden: De, der tænker og gør det samme som dem, der siger, at der findes to slags mennesker i verden, og så de, der ikke gør?

Det er naturligvis en uvane at fordele menneskeheden i skyttegrave. Tilværelsen er ikke et spisefrikvarter, hvor der skal vælges to hold så hurtigt som muligt, så man kan komme i gang med at spille bold, inden det ringer ind. Om noget er livet en mosaik af kompromisser, hvor man i bagspejlet ofte konkluderer, at de inkluderende beslutninger var de mest givende.

Når jeg forstyrrer Dem med så pompøse tanker på en dag, hvor De sandsynligvis er mere optaget af, hvem De får til bords ved aftenens julefrokost eller ærgrer Dem over, at De heller ikke i år fik skiftet til vinterdæk i tide, skyldes det mit lidt latterlige behov for at fremstå som et rummeligt menneske. Den eksistentielle omvej tjener ikke andet formål end at undskylde, at jeg mener, at der findes to slags mennesker her i verden: De, der har knækket koden til sport, og de, der ikke har.

Den forbudte tanke slog senest ned i mig, da jeg forleden gik rundt i gangene i Madison Square Garden i New York. I arenaen, der med amerikansk selvfølgelighed kalder sig verdens mest berømte, hænger der nemlig 366 ikke særligt store fotos. I ærlighedens navn skal det siges, at jeg formoder, at der hænger 366, for jeg talte ikke efter, men november var i hvert fald repræsenteret med 30 stillbilleder.

Hvert foto er forsynet med en tekst så beskeden, at den næppe er forfattet af en lokal: En dato for begivenheden og en nøgtern beskrivelse af, hvad der foregår på billedet – eksempelvis et snapshot fra en af mange mærkedage i ishockeyspilleren Mark Messier’s karriere i Rangers. Det flere hundrede meter lange fotobælte er så overlegent, men undergjort et statement om en katedrals historie, at man glemmer, at ”The Garden” rent faktisk har ligget på fire forskellige matrikler på Manhattan.

 

Enkelte af de allerstørste begivenheder har fået deres egen lille udstilling i publikumsområdet, og jeg må tilstå, at jeg fik gåsehud, da jeg blev mindet om, at jeg var på vej ind i det rum, hvor Muhammed Ali i 1971 led sit første nederlag til den ligeledes ubesejrede Joe Frazier.

Reaktionen skyldtes ikke kun barndommens minder om ”The fight of the Century”, men i lige så høj grad, at Frank Sinatra, Woody Allen og Norman Mailer fra ringside sendte et signal om, at også de havde knækket koden til sport. Og selv hvis jeg kunne vælge frit fra alle hylder, ville i hvert fald to af de tre herrer være med i startopstillingen på mit kulturelle all star-hold.

Et par årtier senere bekræftede en dansk kulturminister, at der virkelig findes to slags mennesker i verden. Som nyudnævnt tjener af folket udtalte Jytte Hilden angiveligt, at hun havde det med sport som med porno: ”Det er sjovt at være med til, men det er kedeligt at se på.«

Bedre mennesker end jeg var sikkert i stand til at slå en streg over bemærkningen, men for mig var det en forseelse til direkte rødt kort. En bekræftelse på, at Hilden og jeg aldrig ville komme til at spille på samme hold, og en af årsagerne til, at jeg endnu ikke halvejs i livet (håber jeg) skiftede politisk banehalvdel.

Næst efter individer uden humor og fundamentalister af enhver art (!) svinger jeg dårligst med mennesker, der ikke har knækket koden til sport. Så snart jeg har konstateret, at min sidemand i flyet eller borddame ved middagen interesserer sig for sport, slapper jeg af. Omvendt bliver konversationen en smule anstrengt, hvis modparten bliver tom i blikket, når jeg siger Frazier vs. Ali, Fredericia KFUM eller Fremad Amager.

Helt ind under huden deler jeg salig Arthur Hopcrafts ord fra bogen The Football Man: ”Det betyder noget, hvad der sker på en fodboldbane. Ikke på samme måde, som mad betyder noget, men som poesi gør for nogle, og alkohol gør for andre; det lægger beslag på personligheden.”

Jeg synes naturligvis ikke, at man er et dårligt menneske, hvis man ikke ærgrer sig, når to tv-kanaler viser to sportskampe live på samme tid. Og jeg forsøger ikke at undervurdere intelligensen hos mennesker, der påpeger, at man bare kan optage den ene kamp, og så se den efterfølgende. Over tid har jeg endda tilgivet de af mine venner, der valgte at holde konfirmationer, bryllupper og begravelser på kampdage.

Men jeg tænker, at der er to slags mennesker i verden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Seneste Sportspanelet

Den lysende stjerne i 2014

Daniel Agger er den lysende stjerne i 2014. Han har valgt hjemlandet til og pengene fra, og han kan med sin nære tilstedeværelse tjene dansk fodbold i mange år

Liv og lys

Måske var det, fordi jeg var på vej til juleindkøb i Kvickly, at jeg var lidt tungsindig forleden.

Eksperter i alt

Eksperterne sidder klar ved telefonen, når journalisterne ringer, og er ikke blege for at koge deres forskning, indsigt eller alvidenhed ned til en klokkeklar afgørelse.

Er sportsfolk helte eller ofre?

I vores egen danske historie begyndte man for alvor sidst i 1800-tallet at se idrætsmanden som billedet på den sunde sjæl i det sunde legeme

Friheden til at holde kæft – og pligten til at gøre sit bedste

Enhver kan komme med sin mening på de sociale medier, og her er der absolut ingen begrænsninger – hverken hvad angår kvalifikation eller kvalitet i indlæggene.

Mest Læste
1
»Vi havde ni gode år. I det 10. år gik det desværre galt«
Han blev kendt som it-investor med enorm succes i 1990'erne. Så kom nedturen, men nu er Michael ...
2
Vaskemaskinen kaput – intet sted at klage
Martin Ahlgreens dyre vaskemaskine brød sammen tre måneder efter at reklamationsretten var udløbet.
3
Manden, der gik ind i sin tid, fylder 80
Engang sagde man, at han besad halvdelen af den samlede intelligens i Folketinget.
4
»Jeg kan ikke bruge synet til en skid«
En hjerneskade betyder, at Per Kirkeby ikke længere kan male eller skrive.
5
Hvad er forskellen på Saudi-Arabien og Islamisk Stat?
»Jeg har ikke slået ihjel,« gentager kvinden desperat, inden sværdet falder. Endnu en halshugning er eksekveret. ...
  • Fuld digital adgang
  • Ingen binding
  • Unikt Premium indhold
Debat

Krig i Ukraine

Hvis Vesten troede, at skærpede sanktioner og et dramatisk fald i olieprisen ville gøre det lettere at lave forretninger med Ruslands præsident, Vladimir Putin, må man tro om igen.

Hamlet spøger i den danske selvransagelse

En dansk-grønlandsk forsoningskommission bliver et terapeutisk redskab rettet mod egen barm, ikke mod ”den anden”.

Thorkild Kjærgaard, lektor på universitetet i Nuuk, har de seneste par år skrevet en ...

Blasfemiske tegninger tolereres ikke, men ifølge Recep Tayyip Erdogan er der ingen andre steder i verden, hvor pressen har så fri adgang til at fornærme som i Tyrkiet – som alligevel ligger på top10-listen over antallet af fængslede journalister.

Vil Frankrig blive ved med at være Charlie?

En ellers upopulær præsident blev nationalt samlingspunkt og mere populær, men rækker det, når der skal træffes ubehagelige beslutninger for at rette op på økonomien.

I fransk politik er der et før og et efter terrorangrebet på Charlie Hebdo. Før var den altoverskyggende bekymring økonomien og de vanlige politiske skænderier om stort og småt. Før ...

Premium Tophistorier

»Vi havde ni gode år. I det 10. år gik det desværre galt«

Han blev kendt som it-investor med enorm succes i 1990'erne. Så kom nedturen, men nu er Michael Mathiesen vendt hjem til Danmark med et nyt projekt.

Vaskemaskinen kaput – intet sted at klage

Martin Ahlgreens dyre vaskemaskine brød sammen tre måneder efter at reklamationsretten var udløbet.

Striden om dansk forskers redelighed fortsætter

Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed er blevet underkendt af et britisk ekspertudvalg i sagen om Helmuth Nyborgs IQ-forskning.

»Jeg skriver ikke om lesbisk kærlighed, jeg skriver om kærlighed«

Marie Keys ønske om at få folk til at grine har hun fra sin far, mens hendes mor har opdraget hende til at være høflig. Hendes andet album kommer mandag.

Kolofon

Ansv. Chefredaktør

Jørn Mikkelsen

Digital Mediedirektør

Jens Nicolaisen

Premiumredaktør

Viggo Lepoutre Ravn

Netannoncer

Eric Philippe Jonsen

Følg JP
Adresser

Jyllands-Posten

Grøndalsvej 3

8260 Viby J

Danmark

Tlf.: 87 38 38 38

Fax.: 87 38 31 99

Jyllands-Posten

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Danmark

Tlf.: 87 38 38 38

Send Pressemeddelelse

Servicer
JP Deadlines
Et prioriteret udvalg af redaktionelt indhold med fokus på baggrund og perspektiv.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her