*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her

Vaner ændrer sig langsomt

It-bossen 18.12.2012 kl. 03:00

Kommunikation: Vore kommunikationsvaner ændrer sig langsommere og mere uforudsigeligt, end eksperter forudsiger.

Kun 2 pct. af danskerne foretrækker at få en julehilsen på de sociale netværk, mens 72 pct. helst vil have et fysisk julekort.
Per Palmkvist Knudsen , it-direktør i JP/Politikens Hus

Forleden pakkede jeg min mors personlige ting, fordi hun skulle på plejehjem. I hendes gemmer fandt jeg et knudret formuleret brev fra hendes bank, som meddelte hende, at hun fremover ikke ville modtage kontoudskrifter. Medmindre hun accepterede at betale et ublu gebyr. I stedet kunne hun gratis benytte netbank, skrev de.

 

Min mor er en del af det lille mindretal, som hverken har en pc eller internetadgang. Hvilket 9 af 10 danskere ellers har. Men selv hvis hun havde, var det langtfra sikkert, at hun ville bruge netbanken. Det er under halvdelen af danskerne over 65 år, der har en pc, som anvender den til netbank, viser Danmarks Statistiks seneste undersøgelse af vores it-anvendelse.

Årsagen er enkel: Vores kommunikationsvaner ændrer sig langsomt. Meget langsommere, end eksperterne forudsiger. Og nogle gange i en retning, som vi ikke havde regnet med.

E-mail afløste breve

Lad os tage et andet eksempel: Danskerne har i den grad taget e-mails til sig. Jeg tror, at vi alle har oplevet, hvordan langt hovedparten af den arbejdsrelaterede kommunikation i dag foregår via e-mails. Jeg modtager stort set aldrig vigtig information via brevpost længere på min arbejdsplads. De breve, der kommer, er alle sammen reklamer, som ryger uåbnede ud med det samme. Undtagen en bestemt slags breve, som jeg vender tilbage til sidst i artiklen.

Også i vores private kommunikation har e-mailen vundet indpas. Som konsekvens er mængden af breve til danskerne halveret siden 2000, har Post Danmark fortalt mig. Men brevene er ikke forsvundet. Ligesom tv ikke medførte, at vi holdt op med at høre radio.

Sociale medier erstatter e-mail

Men selv de nyeste kommunikationsformer får konkurrence: Mine børn sender meget sjældent e-mails. Det gør de kun, hvis de skal kommunikere med det offentlige. Eller hvis de skal sende noget til et oldtidsfund som undertegnede. I stedet sender de sms’er eller benytter de sociale netværk. Og de er langtfra alene, viser Danmarks Statistiks undersøgelse. 97 pct. af alle unge kvinder anvender i dag sociale netværk. Lidt færre unge mænd.

Samtidig er tidsforbruget på de sociale netværk vokset voldsomt. Danskerne tilbringer – hver eneste måned – mere end 23 millioner timer på Facebook, skriver Danske Medier i deres årlige undersøgelse af vores internetvaner. Tænk, hvad vi ellers kunne udrette med så stor en indsats!

E-mail har ulemper

Også i vores arbejdsliv vil brugen af e-mails komme under pres. Dels fordi den nye generation har andre kommunikationsvaner, og dels fordi e-mails har mange ulemper.

Først og fremmest er e-mails rigtigt dårlige til dialog og debat. Alt for ofte ender dialogen i svært overskuelige e-mailudvekslinger, der spilder mange menneskers tid og sjældent fører til en løsning. Samtidig er det også kun modtagerne af e-mailen, der læser budskaberne. Nye ansatte kender f.eks. ikke et vigtigt notat, der blev sendt via e-mail, måneden før de startede.

Endelig kan e-mails tit være en unødvendig tidsrøver for modtagerne, fordi usikre afsendere sender en kopi af e-mails til alt for mange. Eller samtidig glemmer nogle.

De første er i gang

Nogle virksomheder tager en ekstrem konsekvens. Som hos Atos, der med sine 73.000 ansatte er en af de største europæiske it-virksomheder. Virksomhedens farverige direktør, Thierry Breton, har personligt ikke sendt eller modtaget interne e-mails i årevis. Sidste år lagde han en ambitiøs plan, der skulle fjerne brugen af e-mails i hans virksomhed.

»E-mails kan aldrig erstatte det talte ord,« udtalte han til Wall Street Journal.

I dag er projektet blevet mere konkret og består af to dele: En holdningsbearbejdning, hvor medarbejderne opfordres til at bruge e-mail med omtanke, og en værktøjsdel.

Projektet er startet i Indien og Frankrig. Her reducerede initiativet mængden af interne e-mails med mere end 20 pct. I første halvdel af 2013 skal den danske afdeling af Atos også i gang med projektet, fortæller direktør Flemming L. Jensen.

Men skal alle medarbejdere i fremtiden alene ringe eller skrive breve til hinanden i stedet?

Næppe.

Hos Atos skal e-mailkommunikationen suppleres med egenudviklede værktøjer, der ligner de sociale netværks faciliteter.

Milliarder investeres

Samme udvikling forudser it-giganten Microsoft. I sommer betalte den mere end 5 mia. kr. for virksomheden Yammer, der laver sociale netværk, som kan anvendes internt i virksomheder. Yammers programmer vil blive integreret i de næste udgaver af Microsofts samarbejdsplatform Sharepoint, der anvendes af mange virksomheder til intranet.

På denne og lignende måder vil e-mails i mange virksomheder blive suppleret med kommunikationsværktøjer, som ligner dem, vi er så glade for i fritiden.

Ting tager tid

Men alle disse ændringer tager tid, som skrevet. Samtidig er ensretningen aldrig total:

Kun 2 pct. af danskerne foretrækker at få en julehilsen på de sociale netværk, mens 72 pct. helst vil have et fysisk julekort, er TNS Gallup kommet frem til i en undersøgelse foretaget for Post Danmark. Jeg modtager en del julekort via e-mail, men de er kedelige, synes jeg.

Lidt gammeldags har man da lov at være. I denne juletid.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Seneste It-bossen

Det skal gå hurtigt i skyen

Markedet for cloud computing vokser eksplosivt. IBM, Google, Amazon og Microsoft er blandt de mange it-koncerner, som satser på teknologien.

En dårlig forbindelse kan undgås

Dårlige mobilsignaler i nybyggede huse – og siden hen også mange penge – kan undgås, og det bør man tage seriøst.

Betal din sikkerhedsgæld

God it-sikkerhed er den enkelte virksomheds og it-brugers ansvar.

Manden, der tror, at han er gud, går af

Verdens femterigeste mand, Larry Ellison, stopper som topchef i Oracle,men han slipper ikke den daglige ledelse helt.

Det skulle være så godt

Lancering: I sidste uge lancerede Apple en række nye produkter. Som altid i kølvandet på rygter, spionfotos og lækkede specifikationer.

Mest Læste
  1. 1
    Flyselskab forklarer et af luftfartens små mysterier
    Der er luftfartsselskaber, som skænker lige så meget tomatjuice som øl til sine passagerer. Men hvorfor?
  1. 2
    Danske Bank lancerer banklån med fast rente
    Danskernes stigende efterspørgsel efter økonomisk sikkerhed får Danske Bank til at lancere banklån med fast rente.
  1. 3
    Kinesisk gangstersyndikat stjal 35 mio kr. på svindel via mobiltelefonen
    Arrestationen af 52 kinesere i Malaysias hovedstad løfter sløret for hvordan moderne telefonsvindel foregår.
  1. 4
    Konger i nord og syd
    Prins Henriks ferie er ingenting sammenlignet med den spanske ekskonges rejser.
  1. 5
    Regeringens krav om 10 timers arbejde vil omfatte 246 flygtninge
    Kravet om minimum 10 timers arbejde om ugen gælder kun de såkaldt jobparate, der er stærkt i undertal.

Premium Tophistorier

Danske Bank lancerer banklån med fast rente

Danskernes stigende efterspørgsel efter økonomisk sikkerhed får Danske Bank til at lancere banklån med fast rente.

København som knudepunkt er under pres

Uden status som hub kan lufthavnen i Kastrup miste masser af passagerer og lange ruter. Forbilledet for vækst er Holland, hvor Schiphol er vokset markant i mange år.

Privacy-beskyttelsen, der gav bagslag

EU's første direkte forsøg på at regulere den omfattende dataindsamling på nettet slog helt fejl. Det er både politikere og internetbranchen enige om.

SAS vil have skattefrihed i luften

Flyselskabet vil hente inspiration fra søfarten for at sikre luftfart som et stort erhverv i Danmark.

Kolofon

Ansv. Chefredaktør

Jørn Mikkelsen

Digital Mediedirektør

Jens Nicolaisen

Premiumredaktør

Viggo Lepoutre Ravn

Netannoncer

Eric Philippe Jonsen

Følg JP
Adresser

Jyllands-Posten

Grøndalsvej 3

8260 Viby J

Danmark

Tlf.: 87 38 38 38

Fax.: 87 38 31 99

Jyllands-Posten

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Danmark

Tlf.: 87 38 38 38

Send Pressemeddelelse

Servicer
Premium nyhedsbreve
Et prioriteret udvalg af redaktionelt indhold med fokus på baggrund og perspektiv.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her