*

Nye byer for alle

Brudflader 17.12.2012 kl. 03:00

»Havnefronten i Aarhus er ikke til at kende i disse år. Uanset hvor man retter blikket, mødes øjet af et virvar af kraner, brølende entreprenørmaskiner, skurvogne, tunge byggematerialer og hjelmklædte håndværkere«.

Blandede boligområder er en kvalitet ved det danske samfund, som vi skal værne om.

Sådan indledte JP for nylig en reportage om det hidtil største byudviklingsprojekt i Aarhus. Når den nye havnefront er færdig, vil 10.000 nye borgere være flyttet ind i det attraktive kvarter, hvor en del af boligerne ligger på fire øer, gennemskåret af kunstige kanaler. Meget af det nye bliver da også liebhaverboliger, men kvarteret vil også rumme kollegium, ældrecenter og nok så vigtigt: Almene familieboliger for folk med mere almindelige lønninger.

 

Baggrunden er lavkonjunkturen i byggebranchen, der gør det lettere for de almene boligselskaber, men også en håndfast linje fra byrådet. 25 pct. af de nye boliger skal være almene, lyder vedtagelsen. Ganske fornuftigt. Aarhus kender både til ghettoer i Gellerup og velhaverenklaver i Risskov. Blandede boligområder er en kvalitet ved det danske samfund, som vi skal værne om. Blandede kvarterer fører til skoler og foreningsliv, hvor vi møder mennesker fra andre miljøer og får en bredere horisont. Det kan mangle i både Gellerup og Risskov.

Havnefronten i Aarhus er da også en af solstrålehistorierne. De seneste års byggeprojekter i de store byer har desværre adskillige eksempler på områder, som kun er eksklusive velhaverenklaver. Det dokumenterer en analyse i Boligen”. Forfatteren er Gert Nielsen, der i mange år var direktør for

Boligselskabernes Landsforening og er en af de mest erfarne boligpolitiske iagttagere.

Et af de værste eksempler er den nye bydel i Tuborg Havn på Københavns nordgrænse. Kvarteret består udelukkende af ejerboliger i luksusklassen, mange med udsigt over Øresund.

Det var det sidste store byudviklingsområde i Gentofte, men den konservative velhaverkommune benyttede ikke lejligheden til lidt social balance. I stedet blev Tuborg Havn kendt for storsvindleren Stein Bagger og gangsteren Brian Sandberg.

Måske var Gentofte bedre tjent med boliger til VVS’eren, der ordner afløbet, og sosu-assistenten, som passer de gamle på ældrecenteret.

Heller ikke kommuner med ”rødt” flertal står for en entydig linje. Odense og især Aalborg er i gang med store byprojekter uden særlig mange almene boliger.

Byrådene i de to byer er ikke lige så håndfaste som Aarhus, når det handler om boliger til lav- og mellemindkomster.

Derimod har København – ligesom Aarhus – en klar målsætning: 20 pct. almene boliger. I praksis er billedet i København dog også mudret.

I hovedstadens nye Ørestad ser tallene pæne ud. Derimod er der kun 8 pct. almene boliger i det attraktive Sluseholmen, hvor lejlighederne ligger mellem idylliske kanaler efter hollandsk forbillede.

Og det er mildt sagt tvivlsomt, hvad der sker med det gigantiske projekt i Nordhavnen, hvor der på sigt bygges 40.000 nye boliger.

Københavns Kommune efterlyser en ændring af planlovgivingen, så de kan stille flere krav til byudviklingen – uanset konjunkturerne. Det samme konkluderer Gert Nielsens analyse: »Kommunerne kan fastlægge alle mulige bestemmelser om omfang, udseende og meget andet, men intet om hvad det er for en slags boliger, der bygges (...) Det spænder ben for de blandede byer«.

Med den nye regering fik vi igen en by- og boligminister. Det var en klog beslutning. Siden har vi ikke hørt så meget til Carsten Hansen.

At sikre blandede byer er en ”reform”, der kan gennemføres – krise eller ej. Det kræver kun ét: politisk vilje.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Annonce
Seneste Brudflader

Cubanske billeder - (I)

Vi tog den lange og bøvlede tur til det ukendte østlige Cuba, og hér ventede en perle af historie og folkeliv.

En bid virkelighed

Måske er det på tide, at unge Morten Østergaard møder de ledige og slidte seniorer, der betaler prisen for hans opreklamerede ”reformer”.

Jeg – en konvertit

Tallene for folkeskolen taler deres eget markante sprog: flere timer, der varetages af vikarer uden uddannelse.

Beskidt rengøring

Rengøring er ved at blive en beskidt branche. Langt over halvdelen af rengøringsassistenterne må opgive ævred og forlade arbejdsmarkedet allerede før pensionsalderen.

Eliten har ikke selv bagdelen i klaskehøjde

Hverdagen forringes for tusindvis af almindelige mennesker, men samfundsforandringerne affejes af mange politikere, økonomer og meningsdannere.

Mest Læste
1
Den edderspruttende direktør, der havnede i fængsel
Den ene dag var han højtgageret direktør. Den næste var han isolationsfængslet.
2
Kampen om kronen spidser til
Analyse: Nationalbanken bevæger sig længere og længere ud i ukendt pengepolitisk område i sit forsvar af ...
3
Hvad er forskellen på Saudi-Arabien og Islamisk Stat?
»Jeg har ikke slået ihjel,« gentager kvinden desperat, inden sværdet falder. Endnu en halshugning er eksekveret. ...
4
Manden, der gik ind i sin tid, fylder 80
Engang sagde man om ham, at han besad halvdelen af den samlede intelligens i Folketinget
5
Afdøde - 29. januar
Oversigt over landets nyligt afdøde, alfabetisk efter bynavn. Listen er baseret på indberetninger fra et flertal af ...
  • Fuld digital adgang
  • Ingen binding
  • Unikt Premium indhold
Debat

Frikendt og dog straffet

Sendrægtig sagsbehandling er en straf i sig selv - uden dom.

Danmark er, eller skulle gerne være, et retssamfund, hvor ...

Landsmænd? I don’t think so...

Gennem hele kolonitiden finder man danske beskrivelser af grønlænderne, der ligger fuldstændigt på linje med tilsvarende skildringer af indfødte befolkninger i Afrika, Indien og Amerika.

Sidste år ...

Kabeltyve har igen hærget med store problemer for togtrafikken til følge.

Vil Frankrig blive ved med at være Charlie?

En ellers upopulær præsident blev nationalt samlingspunkt og mere populær, men rækker det, når der skal træffes ubehagelige beslutninger for at rette op på økonomien.

I fransk politik er der et før og et efter terrorangrebet på Charlie Hebdo. Før var den altoverskyggende bekymring økonomien og de vanlige politiske skænderier om stort og småt. Før ...

Premium Tophistorier

Kampen om kronen spidser til

Analyse: Nationalbanken bevæger sig længere og længere ud i ukendt pengepolitisk område i sit forsvar af den stærkt pressede danske krone.

Modeskaber: »Alt, kvinder gør for at være smukke, er smertefuldt«

For Nathalie Rykiel handler elegancen ikke om mode, men om etik.

Naturen er død i den menneskeskabte tidsalder

Vi er havnet i Antropocæn - menneskets nye tid, hvor mennesket har så stor indflydelse på naturen, at den er menneskeskabt.

Alle grønne regninger skal frem i lyset

Beslutninger om gigantiske milliardinvesteringer i nye havmølleparker sker i dag, uden at nogen kender de samlede omkostninger.

Kolofon

Ansv. Chefredaktør

Jørn Mikkelsen

Digital Mediedirektør

Jens Nicolaisen

Premiumredaktør

Viggo Lepoutre Ravn

Netannoncer

Eric Philippe Jonsen

Følg JP
Adresser

Jyllands-Posten

Grøndalsvej 3

8260 Viby J

Danmark

Tlf.: 87 38 38 38

Fax.: 87 38 31 99

Jyllands-Posten

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Danmark

Tlf.: 87 38 38 38

Send Pressemeddelelse

Servicer
JP Deadlines
Et prioriteret udvalg af redaktionelt indhold med fokus på baggrund og perspektiv.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her