*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

fredag 29. august 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten

Heksen og verdensdamen

Aktuelt portræt 29.06.2014 kl. 03:05

80 år på tirsdag: Tidligere solodanser Kirsten Simone satte et markant fingeraftryk på dansk ballet i adskillige årtier.

Ingen kunne som Kirsten Simone få Gamle Scene til at koge, når hun dansede ”Carmen” eller ”Frøken Julie”. Eller grine, når hun spillede den selvhøjtidelige fru von Everdingen i Bournonvilles ”Kermessen i Brügge”. Arkivfoto: Thomas Priskorn

Hun var den dejligste og mest poetiske danserinde, der tænkes kunne. Og da den aktive karriere som solodanserinde var overstået, fik Kirsten Simone et langt og rigt efterliv som karakterdanser. Og hvilken karakter havde hun ikke! Frådende vanvittig som Lady Capulet, der kastede sig over Tybalts døde krop i John Neumeiers ”Romeo og Julie” i en periode af karrieren, og den blide, nænsomme amme i samme ballet nogle år senere. Eller den vidunderligt morsomme fru van Everdingen i Bournonvilles ”Kermessen i Brügge” – det var karakterkomik i mesterklasse.

Men Kirsten Simone har også altid haft en stærk karakter. Det var således hende selv, der i 1945 meldte sig til optagelsesprøven på Det Kgl. Teaters balletskole. Den lille Kirsten ville danse og det kom hun til! Talentet var indlysende fra begyndelsen, så hun rykkede efter endt uddannelse på Det Kgl. Teaters balletskole hurtigt frem i forreste række. Hun blev medlem af kompagniet i 1952, solodanser fire år senere og førstesolodanser i 1966.

En stærk teknik

Talentet blev nemlig fulgt af en stærk teknik og et betagende smukt ydre – og disse tre ting til sammen gjorde Kirsten Simone til noget helt specielt på en scene gennem alle årene. Det betød også, at hun kunne danse næsten hvad som helst, også de store, teknisk krævende partier som Giselle og Odette/Odile i ”Svanesøen”, foruden det moderne repertoire og udfordrende opgaver hos ikke mindst George Balanchine. Og samtidig betød kombinationen af stjernekvalitet og udstråling, at uanset, hvad der ellers skete på scenen, var det hende, man kiggede på.

Det var nemlig en voldsom energiudladning, der forplantede sig ned til publikum, når hun dansede titelrollerne i ”Sylfiden”, ”Tornerose”, ”Frøken Julie” og ”Carmen”, fordi hendes udtryksregister var så enormt. Snart sensuel i ”Carmen” og ”Frøken Julie”, snart skær og uskyldsblid som den unge pige i Roland Petits ”Ulven” eller æggende elegant som Mylady i Flemming Flindts helaftensballet ”De tre Musketerer”. Ikke sært at hun gæstedansede på de store balletscener over hele verden.

Senere blev det som sagt til en lang række fornemme portrætter af mødre, ammer og andre karakterroller, der var mindre teknisk krævende, men som til gengæld fordrede et stort mimisk talent for at leve på scenen. Samt naturligvis Heksen i ”Sylfiden”. Det var i den, Kirsten Simone fejrede sit 50 års jubilæum i 2001. Efter afslutningen som karakterdanser i 2006, hvor hun dansede Ammen i ”Romeo og Julie”, fortsatte Kirsten Simone bag kulisserne, hvor hun blandt andet har æren af, at mange af væggene bag scenen på Gamle Scene i dag er smykket med balletfotografier og teaterplakater.

Hun fortsatte også i en periode samarbejdet med daværende balletskoleleder Susanne Heering og Dronning Margrethe, når de holdt deres årlige forestillinger i Næstved og København. Her var Kirsten Simone en uundværlig del af teamet, når de mange små optrin og danse skulle koreograferes og instrueres.

Kirsten Simone, solodanserinde, København.
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Seneste Navne

Altonas cicerone

Aktuelt portræt: Kunst- og kulturhistorikeren Torkild Hinrichsen med danske rødder kender hver en flise i den gamle danske by i Hamborg

Økonom blev krimidronning

40 år i morgen: Et skrivekursus ændrede Camilla Läckbergs liv for altid.

Det skete 29. august

2005: Orkanen ”Katrina” rammer de amerikanske delstater Louisiana – herunder New Orleans – Mississippi og Alabama med voldsom styrke.

Til kamp for lavpristerminal

50 år i morgen: Mogens Kornbo er en af initiativtagerne til at få etableret en ny lavpristerminal på et areal ved Københavns Lufthavn.

En fransk guldfugl provokerer venstrefløjen

Aktuelt portræt: Frankrigs nye økonomiminister er ung, skarp og flot. Han skal skrue op for reform-tempoet.

Mest Læste
1
Polens premierminister favorit til topposten i EU
Men Helle Thorning-Schmidt (S) har stadig mange støtter, lyder meldingen.
2
Danskere på ferie rammes af prisfusk med udlejningsbiler
Bopælslandet afgør prisen på biler, man lejer i udlandet.
3
Unge piger blev tavshedens ofre
Mindst 1.400 mindreårige piger i den britiske provinsby Rotherham blev seksuelt misbrugt af pakistanske ...
4
Topchef er musikalsk cigarryger
Egentlig kunne Pandoras kommende topchef være endt som professionel musiker.
5
Bendtner – i mangel af bedre
Olsens udtagelse af Nicklas Bendtner er helt rigtig – i modsætning til landstrænerens forudgående ...
  • Fuld digital adgang
  • Ingen binding
  • Unikt Premium indhold
Redaktionen anbefaler
Premium Tophistorier

Sorg over aborter kan gøre kvinder psykisk syge

Hvis der er tale om en sen abort tredobles risikoen, viser forskning.

Terrorfrygten blev vækket af nervøs studerende på vej til eksamen

En troværdig anmeldelse, en nervøs studerende og en generel terrortrussel udløste en stor menneskejagt i København.

Unge piger blev tavshedens ofre

Mindst 1.400 mindreårige piger i den britiske provinsby Rotherham blev seksuelt misbrugt af pakistanske indvandrerbander, mens myndighederne lukkede øjnene.

Kolofon

Ansv. Chefredaktør

Jørn Mikkelsen

Digital Mediedirektør

Jens Nicolaisen

Premiumredaktør

Viggo Lepoutre Ravn

Netannoncer

Eric Philippe Jonsen

Følg JP
Adresser

Jyllands-Posten

Grøndalsvej 3

8260 Viby J

Danmark

Tlf.: 87 38 38 38

Fax.: 87 38 31 99

Jyllands-Posten

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Danmark

Tlf.: 87 38 38 38

Send Pressemeddelelse

Servicer
JP Deadlines
Et prioriteret udvalg af redaktionelt indhold med fokus på baggrund og perspektiv.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her