Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
torsdag 24. april 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten

Dag Solstad: ARMAND V. FODNOTER TIL EN UUDGRAVET ROMAN

Arkiv 30.08.07 kl. 22:25

Også i den seneste roman er det tydeligt, at Dag Solstad nærmest er et kapitel for sig i moderne norsk litteratur.

Af JON HELT HAARDER

Dag Solstad:

ARMAND V. FODNOTER TIL

EN UUDGRAVET ROMAN

224 sider, 249 kr.

Rosinante.

UDKOMMER I DAG


Det skrevne har et gammelt og intimt forhold til det uskrevne. Det er jo typisk verden uden for sproget, man vil beskrive, når man sætter fingre på tastatur eller pen på papir. Dette strammer til,når man skriver fiktion, for så er det der jo under alle omstændigheder ikke, undtagen som skrift altså. Men hvor var det så, inden det blevet skrevet?

Dag Solstads seneste roman peger i sin titel på den romantiske myte, hvor det at hugge en skikkelse ud af en klippeblok består i at vække eller udgrave en skikkelse, der allerede er i stenen, snarere end at skabe noget, der ikke var der i forvejen. Solstad har blot undladt at udgrave skikkelsen, dvs. skrive romanen, men forsyner os til gengæld med 224 siders fodnoter til denne roman, som han altså hverken kunne eller ville skrive som andet end en slags relief.

Den perfekte diplomat
Det foreliggende, fodnoterne, handler især om Armand V. Og da fodnoter er noter til noget, om end jo i sagens natur forskudte og fordrejede, må vi tro, at også hovedteksten, hovedsagen, handler om Armand V: Om hans ungdom i Oslo, venskaber (festlig beskrivelse af studerende ungdom i Oslo i 1960erne!), kærlighed og ikke mindst hans karriere som norsk diplomat. Når karrieren fylder meget, er det ikke fordi, diplomatiet i sig selv er spændende (selvom Armand synes det), men fordi Armands forhold til diplomatiet er i fokus.

Armands forhold til det at repræsentere det moderne Norge, lilleputstaten under USA's dominerende indflydelse, er gennemgribende ironisk: Han bruger sit liv på loyalt og dygtigt at stå for noget, han dels kynisk morer sig over, dels tager afstand fra. Paradoksalt nok er han dermed den perfekte diplomat, måske lidt på samme måde som Magnus Pym i John le Carres roman ”En perfekt spion” er netop det, en perfekt spion.

Nu er fodnoteromanen her ikke just nogen thriller, men eksistentiel og politisk som Carrés thriller, og mere til, det er denne Solstads afskedsforestilling. Da Armand V. når sin medløbende karrieres højdepunkt som ambassadør i London, kommer hans søn svært kvæstet hjem fra krigen i Afghanistan. Han er blevet blind, men så ser Armand endelig. Ved et tilfælde befinder han sig mod slutningen sammen med den amerikanske ambassadør. »De stod og urinerede ved hver sit urinal« - og Armand ser da, at amerikaneren har grisehoved, og ser dermed også det sande ansigt på den magt, han så troløst loyalt har tjent hele sit liv. Ikke et rart syn - og for læseren et nærmest chokerende direkte, ja bevidst primitivt, politisk tvist i den ellers så spindsfindige konstruktion.

Den mest typiske roman
Først og sidst handler denne ikke-roman om romaner og om litteratur. De norske anmeldere har haft travlt med at påpege især nære forbindelser til Henrik Ibsen, hvad angår de eksistentielle temaer. Jeg vil, hvad angår formen, supplere med Laurence Sternes helt igennem besynderlige ”Tristram Shandy” fra det sene 1700-tal, ikke mindst på grund af den russiske litteraturforsker Viktor Sklovskijs ord om den. Trods dens fodnoter, digressioner og bizarre egenart, hele dens u-romanagtighed, er ”Tristram Shandy” den mest typiske roman i hele verdenslitteraturen, mente Sklovskij Hvorfor? Fordi den udstiller hvert eneste romankneb, forfatterne har i tasken.

Man kan næppe sige, ”Armand V.” er den meste typiske blandt Solstad-romaner, og dog. De fortløbende, men fordrejede fodnoter er jo hele tiden også noter til Solstads eget forfatterliv og forfatterskab, »Jeg, der skriver dette« er en tilbagevendende formulering. Det tilsyneladende radikale afkald, der ligger i ikke at ville skrive hovedteksten, kan kun foretages af en, der er ligeglad med, om læserne hænger med, eller sikker på, at de er der i kraft af det, der allerede er skrevet - forfatterskabet, Solstad-brandet.

Ønsker man i sine romaner »Forlovelser, Baller og Landture« - som Knut Hamsun så hånligt skrev om de romaner, han ikke ville skrive - kan man roligt lade ”Armand V.” ligge. Altså oversat til i dag: parforholdsproblemer og lidt politik hængt op på en svensk krimiintrige skal man ikke vente sig. Ønsker man derimod ikke-metervare og egensindighed, så kom bare denne vej. Man behøver ikke være enig med den gamle kommunist for at læse hans romaner, og enig med sig selv er han næppe, men jeg har nydt og undret mig igennem ”Armand V.” som et ikke-monument over en tid og dens litteratur, sådan som begge dele er blevet sat i skrift af en bestemt norsk forfatter.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Seneste Anmeldelser

En genial forfatter

Elena Ferrante imponerer med erindringseposset ”Min geniale veninde”, der udfolder sig som en enestående dannelsesberetning.

I familie med verdensdramatikken

Skuespilleren Joen Bille fortæller muntert om sine dramatiske familieforhold, der indbefatter både Ibsen og Bjørnson.

Freuds glemte søster

Selv store genier kan have skeletter i skabet, og hvis Goce Smilevski havde været lidt mere forfatter og lidt mindre forsker ville historien om Adolfine givetvis have fænget. Nu er der for meget fyld og for lidt essens.

Sjón i topform

En ung islandsk trækkerdrengs livsbane flettes elegant sammen med Første Verdenskrig, den spanske syge, østatens løsrivelse og forfatteren selv.

Et multitalent ser tilbage

Nyt opsamlingsalbum med T. S. Høeg-tekster danser dygtigt om kulturens opløsning.

Mest Læste
1
"Jeg sad og brokkede mig – brokke, brokke, brokke"
Peter Lund Madsen ville være hjerneforsker, men pludselig sad han og var utilfreds. Så lagde han en ny plan.
2
Apples styrke er også Apples svaghed
Middagsanalyse: It-giganten solgte 44 mio. iPhones i første kvartal og tog endnu en gang fusen på analytikerne. ...
3
»Heldigvis erkendte vi den brændende platform i tide«
Den digitale udvikling tvang et Aarhus-selskab ud i en ny forretning – nu er den en globalt førende ...
4
Ekskonen tror ikke på voldtægt
Anne Sinclair har for første gang givet interview om Dominique Strauss-Kahn, der mistede sit job efter anklager fra ...
5
To meget forskellige tvillingebrødre vil gøre det umulige
To tvillingebrødre vil gennemføre en Iron Man - den ene af dem er spastisker.
  • Fuld digital adgang
  • Ingen binding
  • Unikt Premium indhold
Indblik
Premium Tophistorier

S-kilder: Mette Frederiksen begik en »brøler«

Men noget angreb på Helle Thorning-Schmidt tolkes det ikke som, og der opstod hurtigt enighed om at nedtone uroen.

Når en fireårig siger ”beskidte jøde”

Rekordmange franske jøder flytter til Israel for at komme væk fra antisemitisme og krise.

Danmark har flere musicals end Broadway

Er der virkelig nok publikum til det? En ny dansk forestilling forsøger at ramme en utappet guldåre.

Kolofon

Ansv. Chefredaktør

Jørn Mikkelsen

Digital Mediedirektør

Jens Nicolaisen

Premiumredaktør

Viggo Lepoutre Ravn

Netannoncer

Eric Philippe Jonsen

Følg JP
Adresser

Jyllands-Posten

Grøndalsvej 3

8260 Viby J

Danmark

Tlf.: 87 38 38 38

Fax.: 87 38 31 99

Jyllands-Posten

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Danmark

Tlf.: 3330 3030

Fax.: 3330 8001

Send Pressemeddelelse

Services
JP Deadlines
Et prioriteret udvalg af redaktionelt indhold med fokus på baggrund og perspektiv.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her