*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Ingen kultur er statisk I

På trods af milliardomkostninger til at holde udkanterne i live må vi forvente, at de forsvinder. Pengene kunne derfor investeres mere rentabelt – på sundhed, uddannelse eller noget tredje.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Få vil sætte spørgsmålstegn ved, at danskerne elsker hygge. Et begreb, som er svært at indkredse, men som handler om, at vi helst opfatter os selv som det lykkeligste folkefærd, der om sommeren drikker kolde øl, slår græsplæne og vander blomsterne i altankasserne og om vinteren spiser steg og spiller spil foran pejsen.

Jeg tror, mange finder en tryghed ved, at alle omkring dem har omtrent samme forventninger til den næste grill-, fødselsdags- og firmafest, som man selv har. Præcis, som vi alle forventer, at en italiensk restaurant har spaghetti i tomatsovs, en argentinsk restaurant har oksebøffer og en indisk restaurant har krydret næsten alt med chili.

Dette er første del af en dobbeltkronik, som er en del af min besvarelse på Jyllands-Postens Fonds prisopgave om Udkantsdanmark.

Her vil jeg gerne pointere, at der mig bekendt ikke eksisterer en entydig definition på begrebet Udkantsdanmark. Udtrykket Udkantsdanmark eller ”udkanten” implicerer, at der eksisterer et ”centrum” eller et ”Centraldanmark”. En kant uden noget, som decideret ”ikke-er-kant”, hedder en linje.

Vinderkronik: Sådan får vi et Danmark i balance

Ligeledes vil samfundsmæssige effekter i udkanten implicere effekter på Centraldanmark – eller sagt med andre ord, vil en plan, som påvirker Udkantsdanmark, også påvirke Centraldanmark. Mit personlige, men absolut trivielle bud på grænsen mellem Central- og Udkantsdanmark er, at byer med mindre end 5.000 indbyggere ikke falder under kategorien Centraldanmark, men altså er udkant. Denne regel vil karakterisere 120 af Danmarks i alt 239 byer (større end 2.500) som udkantsområder, og den mindste by i Centraldanmark vil være Kjellerup. Denne grænse er dog som sagt valgt helt arbitrær og er egentlig ikke vigtig. Men hvorom alting er, vil jeg mene, at det spørgsmål, vi ønsker at besvare, ikke er, hvilket Udkantsdanmark, men hvilket Danmark, vi ønsker.

Jeg er i denne sammenhæng nødsaget til at præcisere mit synspunkt omkring kultur og folks opfattelse heraf, hvilket betyder, at jeg er kritisk over for opgaveteksten. Følgende citat er fra opgaveteksten:

»Det Danmark, vi kender og holder af, smuldrer. En tur ud i store dele af landet er en oplevelse temmelig langt fra det digt, som Edvard Søderberg skrev for 116 år siden.«

Digtet, der refereres til, hedder ”I Danmark ligger der hus ved hus”, og det blev udgivet i 1900 i samlingen ”Gadens Digte”. Dengang sad Christian IX på tronen, du kunne få et kilo smør for 4 kr., og det var året for den første Zeppelinerflyvning.

Prisvinder: Politisk korrekthed kan få balancen til at tippe mellem fællesskab og frihed

Selvom de folkekære Price-brødre nok ville ønske, at specielt en af de nævnte ting stadig var en realitet, så lad os være ærlige: Meget har ændret sig siden 1900 og ikke kun til det værre. Jeg vil påstå, at de færreste fra 1900 ville være i stand til at genkende ret meget af dagens Danmark, og at de fleste ville efter at have tænkt sig lidt om foretrække DK anno 2016.

Kulturer er i konstant udvikling, og alligevel klynger mange sig stædigt til den kultur, de har i dag. Et bevis på, at kulturer udvikler sig, er de eksempler på klassiske retter fra berømte verdenskøkkener, jeg nævnte tidligere.

Vi er nødt til at indse, at kultur ikke er en fast størrelse, men at forandring er uundgåelig, og det bedste, vi kan gøre, er at forberede os.

For 400 år siden var der ingen køer i Argentina, og den eneste bøf, du kunne få, var fra en lama. Tomater er oprindeligt fra Mexico, hvorfor man må spørge sig selv, hvordan den kan være hovedingrediensen i så mange italienske retter. Det samme gælder chilien, som vi forbinder med det indiske køkken, men som stammer fra samme region som tomaten. Vi er nødt til at indse, at kultur ikke er en fast størrelse, men at forandring er uundgåelig, og det bedste, vi kan gøre, er at forberede os.

Til opgavetekstens forsvar skal det siges, at den selv kommer ind på, hvorfor mange ikke ønsker forandring. Det postuleres nemlig, at »for de fleste mennesker er verdens centrum dér, hvor de selv bor.«

Danmark i bhalance: Flyt hovedstaden til Trekantområdet

En skarp iagttagelse af en af menneskets negative sider, en systematisk psykologisk og logisk fejl, som vi alle begår fra tid til anden. Jeg anerkender til fulde, at det er helt normalt at tænke sådan og kan ikke selv frasige mig tendensen, men når vi udvikler en vision for hele landets udvikling, er det dog sløset og uacceptabelt. Visionen må udvikles så objektivt, som vi er i stand til. Dette indebærer at se sit lokalområde som en del af helheden Danmark og Danmark som en del af en globaliseret verden – i begge tilfælde er det ikke lokalområdets politikere, der kan styre.

For at undgå at begå ovenstående fejl og finde frem til en vision for Danmark, som jeg kan stå inde for, har jeg brugt følgende tankespil:

Forestil dig, at du endnu ikke er født. Forestil dig så yderligere, at du ikke aner, hvor i Danmark du vil blive født, at du ikke ved, hvem dine forældre vil blive, ej heller hvad deres indkomst eller uddannelsesniveau er. Du vil blive født i 2040. Hvordan vil du ønske, at Danmark ser ud, når du bliver født? Hvordan ønsker du, at vi håndterede migrationen fra land til by?

Som nogle måske allerede har opdaget, bygger dette tankespil på den anerkendte politiske teoretiker John Rawls teori om det ”ignorante slør” (Veil of ignorance). Pointen med øvelsen er at få deltagerne til at glemme, hvad der er fordelagtigt for dem selv og i stedet gøre det, som vil være fair.

Efter at have gennemgået en øvelse som denne er nogle ting klare, f.eks. at man vil maksimere sandsynligheden for at få god adgang til beskæftigelse, sundhedsvæsen, uddannelse og en række faktorer.

Kronik: En ny balance II

Det er desuden klart, at mange af disse faktorer er afgørende for folks beslutning om at flytte fra landområderne. Det nytter ikke noget at lægge planer, som aktivt kæmper imod menneskelig natur, som uproportional høj støtte til yderområderne givetvis vil.

Når man udarbejder et værdigrundlag, må vi være særdeles påpasselige med ikke at gøre det så abstrakt, at det bliver umuligt at omsætte til praksis. Dette er for eksempel tilfældet, hvis man vælger sig et nytårsforsæt, som er upræcist, som f.eks. at man næste år vil være ”sundere”, ”et bedre menneske” eller lignende. Disse mål er ikke kvantificerbare og fører ikke naturligt til konkrete handlinger.

Alle kender værdisæt, som i virkeligheden blot er en række uanvendelige platituder, som ikke medfører nogen reel forandring – om det er på arbejdspladsen, i skolen eller lignende.

Kronik: Der er gevinster ved at rykke tættere sammen – bl.a. i ”hygge-by-områder”

Selvom ordet ”værdier” er ganske almindeligt og et udtryk, som vi nærmest hører hver eneste dag, og som de fleste dermed har en intuitiv forståelse af, hvad betyder, er begrebet svært for de fleste at definere.

Problemet er, at det ligesom nytårsforsætterne ikke dækker over noget håndgribeligt eller henviser til bestemte handlemønstre, men i stedet dækker over en gruppe af ord, som vi forbinder med noget positivt, såsom: tryghed, sammenhold og sundhed.

Vi ved alle, at tryghed er en god ”ting”, men det er ikke åbenlyst, hvordan man opnår mere tryghed. Dette er præcis grunden til, at jeg sætter spørgsmålstegn ved en argumentation, der lægger op til, at regeringen bør støtte udkanten, med henvisning til ”at vi skal undgå, at Danmark knækker”, eller ”fordi vi mister den danske ånd”.

Disse argumenter bygger på et negativt værdigrundlag, men baserer sig ikke på praktiske overvejelser. Det er i virkeligheden ikke andet end negative platituder med det formål at skræmme politikere og borgere.

Vi må acceptere, at Udkantsdanmark ikke er fremtidens Danmark.

Dokumentation: Sune Hartoft - Ingen kultur er statisk

Andel del af kronikken bringes i morgen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Om temaet

Flytningen fra land til by er taget til de seneste år. Jyllands-Posten undersøger, om Danmark er ved at knække over.

Annonce
Redaktionen anbefaler

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her