*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Danmark i balance: Flyt hovedstaden til Trekantområdet

København står i stigende grad som et grænseområde.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Mens jeg i 10 år har fungeret som praktiserende læge i et udkantsområde i Danmark (Norddjurs Kommune), har jeg igennem alle årene forsøgt at tiltrække nyuddannede praktiserende læger fra Aarhus til at komme og overtage andele i min kompagniskabspraksis, eftersom den ene efter den anden af mine ældre kolleger gik på pension. Det har været forgæves.

Og derfor har jeg gennem mange år talt med mange kolleger, politikere, økonomer, forskere, venner, bekendte – ja, alle mulige har jeg diskuteret denne i og for sig mærkelige kendsgerning med: at det ikke er muligt at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til et yderområde.

Hvad er årsagen til dette?

Vil vi alle sammen bo i København og Aarhus og så lade det hele forfalde herude? Her er jo dog så utrolig dejligt at bo. Man kender hinanden. Jeg oplever ofte, hvordan en nabo kører en patient op til os i lægehuset. En patient, der ikke selv har bil eller er for syg til at tage bussen. Man hjælper hinanden. Holder øje med sin nabo (på godt og ondt). Man møder hinanden i Brugsen og i håndboldhallen. Parkeringspladserne er gratis, og der er nok af dem. Træer, skov og buske er kun et øjekast væk, uanset at du står i city. Luften er frisk og ren, og du kan cykle til havet (6 km), hvor der er uanede mængder af øde strand, skov med svampe og rådyr i hobetal. Børnene kan cykle i skole uden fare for liv og lemmer.

Jeg kunne nævne talrige andre udkantsområder i Danmark med lignende store herlighedsværdier, havudsigt, fred og ro, billige boliger etc.

Så hvorfor ikke bo her? Hvorfor ikke forsøge at give befolkningen i Danmark mulighed for at skabe noget liv og bosætte sig i hele Danmark? Måske på lidt mere ens vilkår. Og ikke favorisere Aarhus og København.

Man taler om udkant og centrum – underforstået at København er ”centrum”, og ”udkant” er resten af landet.

Og kigger man på danmarkskortet springer det jo i øjnene, hvor fuldstændig ulogisk denne sprogbrug er.

Københavns placering er jo et levn fra svunden tid, da byens beliggenhed var centrum – idet Skåne, Halland og Blekinge var en del af riget. Dengang gav det mening at placere rigets centrum på østsiden af Sjælland.

Men det giver jo ingen mening i dag.

Når jeg tager til København for at opleve storbyens tilbud – restauranter, teatre, opera, barer etc. – oplever jeg også i stigende grad, at det meste foregår på svensk og engelsk. Man hører mindre og mindre dansk.

København står i stigende grad som et grænseområde, hvor det danske særpræg og sprog fortyndes og udvandes.

Når jeg derimod færdes i lidt yderligere beliggende områder i landet – Nordjylland, Midtjylland, Sydfyn og ikke mindst Sønderjylland – oplever jeg en ganske anden stærkere følelse af danske rødder, dansk historie og dansk sprog og kultur i mere uberørt form end i København.

Kolding skal være regeringsby – det gamle Koldinghus skal genopstå som et moderne Christiansborg.

Især har Sønderjylland, der jo også er en grænseegn som København, en utrolig stærk udstråling og bevidsthed omkring danskhed og Danmark. Der har man holdt meget stærkt fast i nationalitetsfølelsen – formentlig afstedkommet af grænselandets særlige historie og det store 1864-traume. Sjovt nok har man i grænseområdet Øresund, hvor man jo historisk set også mange gange har været i clinch med svensken, minglet på en helt anden åben og multikulturel måde – meget berømt ude i verden – laid back og afslappet.

Begge dele dybt sympatisk på hver sin måde. Men dog oplagt mest logisk, at Danmark uden for København repræsenterer det ”rigtige Danmark”.

På samme måde som New York er en skøn by i USA, så dog slet ikke repræsentativ for USA.

Det er en besnærende vision i mine øjne at forestille sig fremtidens København som en stor historisk museumsby – hele centrum lukket for trafik (som Amsterdam) – hele indre by som en stor turistmagnet.

Den kongelige familie skal selvfølgelig blive boende i og omkring København, hvilket vil sikre fastholdelse af tiltrækningen på især asiatiske og amerikanske turister.

Rigets centrum skal omprioriteres til Trekantområdet/Vestfyn, som i ordets rigtige betydning udgør centrum – i modsætning til den sjællandske østkyst.

Det politiske værdigrundlag for denne vision skal være, at man vil prioritere, at alle landets indbyggere skal nem adgang til landets hovedstad. Man vil prioritere lige vilkår for alle landets borgere i forhold til transporttid til rigets hovedstad. En prioritering af den harmoniske geometri, som cirklen giver os.

Magtens centrum og kultureliten vil sive fra København mod Trekantområdet, og på den måde vil det blive trendy at bo i området omkring Lillebælt. Jeg forestiller mig en metropol afgrænset af og inkluderende byerne Middelfart, Vejle, Horsens, Kolding og Fredericia.

Kolding skal være regeringsby – det gamle Koldinghus skal genopstå som et moderne Christiansborg.

I øvrigt er Koldinghus jo også i tidligere tider blevet brugt som tilflugtssted for kongefamilien og magteliten, når tingene blev for ”hede” i København – eksempelvis under flere pestepidemier.

Og for at den nye hovedstad ikke skal gå hen og blive en kopi af den gamle hovedstad – blot med en bedre placering midt i riget – skal hvert eneste ministerium, offentlig styrelse og administrative instans etc. fordeles mellem de større byer i hele landet.

Regionerne skal afskaffes, og landet inddeles i klynger – en mellemting mellem en kommune og de gamle amter. Altså sådan ca. et sted mellem 25-50 klynger til at dække hele landet.

Hver klynge på størrelse med to-tre kommuner. Således at hver eneste klynge er kendt for sin særlige styrelse/ministerium/forskningsinstitut/offentlige administration etc.

Således at hver eneste klynge bliver unik med sit eget indre liv, sit eget rådhus, en blandet befolkning af magtelite, håndværkere, intellektuelle, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og selvfølgelig et sygehus.

Og overalt i landet vil huspriser finde nogenlunde samme niveau, da alle klynger indeholder hver sin vigtige samfundsinstitution og magtinstitution. Desuden har alle klynger nogenlunde samme afstand til hovedstaden.

Danmarks Radio placeres i Aarhus. Politiskolen i Silkeborg. Landbohøjskolen og veterinære uddannelser i Odense. Den Kongelige Ballet i Ribe. Det Kongelige Teater i Kolding. Operaen i København. Fire store landsdelshospitalscentre placeres i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Hertil kommer 25-50 klyngesygehuse.

Der bliver 18 ministerier med et ministerium i hver klynge. Nogle ministerier fordeles dog mellem to-tre klynger.

Som skabelon kan vi bruge Tyskland, der har flyttet regeringsby flere gange i forbindelse med delingen af landet efter Anden Verdenskrig (Bonn) og igen efter Murens fald (Berlin).

Summa summarum: politiske prioriteringer, nedlæggelse af regioner, inddeling af landet i 25-50 klynger, omprioritering af landets hovedstad til Trekantområdet, prioritering af nogenlunde ens afstand til hovedstaden for alle landets borgere, fordeling af offentlige instanser/ministerier/administrationscentre/læreanstalter i hele landet, målrettet og positiv mediedækning til fremme af denne udvikling. Bevidst brug af medier til at promovere et mere økonomisk, politisk og demografisk balanceret Danmark.

Dokumentation: Helene S. Gram Larsson - En ny balance

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: En bonderøv taler ud

Annika Smith
Jeg er ikke et dumt svin. Altså ikke nødvendigvis

Blog: Magten er hos de intellektuelle

Rune Toftegaard Selsing
To forskere har optrevlet et elitenetværk i Danmark fyldt med erhvervsfolk, som de hævder sidder på magten.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her