*

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Sådan får vi et Danmark i balance II

Balancen imellem fællesskab og frihed risikerer at tippe på frihedens bekostning, skriver Ivan Dreyer, vinder af prisopgaven udskrevet af Jyllands-Postens Fond, om Danmarks udvikling.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

De senere års regeringer har erkendt, at der i Danmark er en geografisk ubalance mellem især hovedstadsområdet samt områderne omkring de store byer på den ene side og på den anden side de tyndere befolkede områder i landets yderdistrikter, herunder alle små og mellemstore øer. Ubalancen vedrører især videregående uddannelsesmuligheder, sundhedsforanstaltninger, trafik og anden infrastruktur, samt forskelle i løn og indtjening.

Udfordringerne i forbindelse med yderområderne omfatter især to forhold.

For det første en meget ensidig fokusering på stordriftsfordele, kontrol, økonomi og produktivitet i den offentlige sektor. Det var det, vi så i 00’erne, kulminerende med kommunalreformen i 2007.

Ifølge ”Statistisk Tiårsoversigt 2015” er antallet af offentligt ansatte i administration, undervisning og social- og sundhedsvæsen imidlertid vokset fra 826.000 i 2003 til 842.000 i 2007 og videre til 871.000 i 2013. På grund af ændringer i opgavefordelingen mellem stat, kommuner og amter/regioner lader tallene sig ikke opsplitte på forvaltningssteder. Men det er da mærkeligt, at alle de tidligere nævnte ”reformer” har resulteret i et uafbrudt stigende antal beskæftigede i det offentlige, ikke mindst med administration og kontrol, og væsentligt stærkere stigende efter kommunesammenlægningen end før. Samlet set en gedigen fiasko. Og lidt af en katastrofe for yderområderne.

For det andet, og velvidende at stavnsbåndet blev ophævet i 1788, det fuldstændige fravær at rettidig omhu, der ligger i kritikløst at acceptere befolkningens evige vandring fra små til store byområder, fra stagnationsområder til vækstområder. Regulære flytteomkostninger, der har kostet hundreder af milliarder af kr. i reetablering af offentlig infrastruktur i vækstområderne. Et forhold, som ikke siden Landsplanudvalgets redegørelse i 1971 er blevet nævnt endsige undersøgt i forbindelse med debatten om udkantsproblemerne.

Et virksomt middel i bestræbelserne på at sikre udnyttelsen af eksisterende infrastruktur ville være at genetablere egnsudviklingsloven, som vi kendte den indtil begyndelsen af 1990’erne. Ikke som en vedvarende støttemulighed, men som en mulighed for, at virksomheder og iværksættere i forbindelse med konkrete investeringer kan opnå statsgaranti for lån til den yderste del af finansieringen samt investeringstilskud på op til 10-15 pct. i kombination med en tilsvarende selvfinansiering.

I Slesvig-Holsten har man ifølge det socialdemokratiske folketingsmedlem Kaare Dybvads fortræffelige bog ”Udkantsmyten” med dokumenteret godt resultat bevaret en egnsudvikling som nævnt ovenfor.

Udflytning af statslige arbejdspladser er selvsagt en virksom metode til at modvirke afvandringen fra yderområderne på, ikke mindst i et land med verdens største offentlige sektor. 3.800 statslige arbejdspladser er allerede igangsat politisk. Og godt for det, men vi skal videre.

De statslige arbejdspladser skal være der, hvor danskerne er. Bedre kan det ikke siges.

Det gælder også Danmarks Radio. Det har vi den medieansvarlige for sociale medier hos DR’s ord for. Hun mente imidlertid, at det var nok at være på Facebook, for det var jo der, danskerne var. Ak ja, der er lang vej igen. Måske man skulle overveje en facebooking – censur eller ej.

Løndifferentiering er også en del af værktøjskassen, når stillinger skal besættes. En praktiserende læge i Hvide Sande, hvor der er mangel på læger, skal selvfølgelig have en bedre hyre end en læge i Aarhus.

Gode transportforbindelser mellem landsdelene samt ud og ind af landet er vigtige for alle. Især for virksomheder og erhvervsaktive personer spiller gode trafikløsninger en vigtig rolle.

Torsdag den 13. oktober omkring kl. 14 fik jeg, på motorvejen hjem fra Tyskland, den idé at tælle antallet af modkørende lastbiler. Mellem km 34 og km 44 målt fra grænsen, dvs. over en motorvejsstrækning på 10 km, som det tager godt fem minutter at køre, talte jeg 91 store lastvognstog på vej sydover. Dvs. i snit et lastvognstog for hver 110 meter. Og antallet at lastbiler tog nærmest til i styrke, jo længere jeg kom nordpå mod Kolding. Der kan ikke være meget tvivl om, at disse biler skal sydpå med Danmarks eksport. Det bør vore trafikinvesteringer afspejle, men det sker sjældent.

Transport til vore ikkebrobetjente øer bør være lige så fri som til de øer, der er brobetjente. Der bor ca. 56.000 personer i alt på disse øer, nogenlunde som på Grønland og flere end på Færøerne.

Det er de mest truede udkantsområder overhovedet med relativt lav beskæftigelse og lave indkomster (minus Fanø). Men de betaler skat, bl.a. også til finansiering af de broer, som de selv mangler. Færgefart til alle disse øer bør derfor være gratis for alle, som vil frem og tilbage til disse øer.

Øresundsbroen og Storebæltsbroen bør man også kunne benytte uden betaling, så længe der er ledig kapacitet. Og det er der, især på Øresundsbroen. Sverige er vores næststørste samhandelspartner, såvel på eksportsiden som på importsiden. Broer slides af vind og vejr, ikke af trafikken, der benytter dem.

De statslige arbejds- pladser skal være der, hvor danskerne er.

Den centralisering, der er sket af vore uddannelser, folkeskoler, gymnasier, mellemlange og lange uddannelser, bør genovervejes. Og taxameterprincippet bør afløses af et princip, der primært tæller, hvor mange der får job efter studierne. Kvalitet frem for kvantitet.

Kan man beslutte at nedlægge uddannelser, kan man selvfølgelig også beslutte at genoprette uddannelser, hvis det måtte vise sig, at beslutningsgrundlaget ikke holder. Gymnasier behøver ikke nødvendigvis at være på 600 elever eller mere. Ej heller seminarier.

Den folkelige kultur, som vi finder den især blandt de mange frivillige i foreninger og organisationer, trives efter min opfattelse godt overalt i landet. Når alt kommer til alt, består de store byområder jo også af en række mindre bysamfund, hvor unge og ældre finder hinanden i fælles interesseområder.

Bekymrende er det dog, at samfundet, for mig at se, udsættes for en stadig voksende retningsbestemt socialisering, eller skulle jeg sige facebooking, af fællesskabet. En bedrevidende politisk korrekthed, som ønsker at være normdannende for vores frihed til at tænke, tale, tro og handle som vi selv finder det bedst. Det er mennesker og politiske partier, som går i små sko, fordi de har glemt, hvor store fødder mennesker med både rødder og vinger har brug for.

Så tipper balancen imellem fællesskab og frihed, på frihedens bekostning.

Det dur ikke.

Første del af kronikken blev bragt i går.

Dokumentation: Ivar Dreyer - Sådan får vi et Danmark i balance

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Min tid bliver stjålet
Joachim Nielsen, partner, Think Big
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Forsiden lige nu

Kronik: Jagten på falske nyheder og pirat-publicister

Lars Holmgaard Christensen, ph.d. lektor, AAU København og CBS
Et medieproduceret samfundsbillede kommer til os med forskellige grader af falskhed.
Annonce
Annonce

Blog: Løkke hygger sig med diktatorerne

David Trads
Statsministerens påskeferie gik til grumt diktatur. Næste uge skal han se på pandaer i verdens største diktatur. Stop dig selv!

Blog: Tanker om Europas transformation

Mikael Jalving
Den tysk-amerikanske politiske filosof Hannah Arendt skriver om mellemkrigstidens migration på en måde, så at man ser linjerne til i dag – og forskellen.

Debat: Investorer vil også forbedre verden

Thomas Ravn-Pedersen, Verdens Bedste Nyheder | Karoline Rahbek, Verdens Bedste Nyheder
Business as usual er ikke en valgmulighed i et længere og miljømæssigt perspektiv.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her